Bøger
Bøger er bare fascinerende. Det er fantastisk hvad ord kan gøre, når de sættes i den rette kontekst. Ord kan gøre os bange, de kan berolige os – og de kan gøre os nysgerrige.
Selvom verden er blevet mere og mere digital, så sælges der stadig mange gode børnebøger. For det er bare en helt specielt at sidde med en rigtig bog i hånden og fordybe sig i dens univers.
Jeg vil gerne introducere dig for nogle af de bedste børnebøger. Jeg har inddelt bøgerne i aldersgrupper, så du får et bedre overblik. Her vil du se nogle af de mest populære børnebøger på markedet samtidig med at jeg vil give dig nogle af mine egne børns favoritter. Min børn elsker nemlig også sjove børnebøger og jeg elsker at læse de klassiske børnebøger højt for dem, når det er sengetid.
Bøger til børn på 1-3 år
Børnebøger med lyd er et hit til børn over 1 år. Børnene elsker at trykke på knapperne og fx høre koen siger muh eller grisen sige øf. Forlaget Carlsen laver nogle fantastiske børnebøger med lyd. ”Her kommer brandbilen” med lyd og rat er en favorit hjemme hos os. Det er nemt for barnet at trykke på knapperne – hvilket betyder rigtig meget.
Man kommer selvfølgelig heller ikke uden om Gurli Gris’ larmende lydbog. Børn og især små børn elsker Gurli Gris eller Peppa Pig som hun hedder på engelsk. Her kan man høre nogle af de klassiske lyde fra Gurli Gris Tegneserien. Fx Gustav Gris der græder og en telefon der ringer.
Bøger til børn 3 – 5 år
Når børn kommer lidt op i alderen, så begynder de selv at kunne sidde 5 min alene med en bog og fordybe sig. Pixi-bøgerne er et hit her. Det er små, korte bøger som ofte indeholder mange gode billeder. Pixi bøgerne fungerer egentlig godt på mange niveauer. De er også gode som en kort godnathistorie – også kan børn omkring 8 år selv læse dem. Så du går altid gal i byen, hvis du anskaffer dig en masse pixi bøger.
Bøger til børn 5-7 år
I denne alder begynder børn at få nogle interesser. Drenge er ofte fascineret af Dinosaurer. Der findes et hav af fantastiske børnebøger der omhandler dinosaurer. De indeholder også ofte nogle flotte billeder, som barnet kan fordybe sig i. Laura bøgerne fra Forlaget Bolden er et hit hos både drenge og piger. Her følger man en lille pige ved navn Laura i hendes hverdag.
Laura lærer at cykle
Laura bliver væk
Laura og Julie bliver uvenner
Dette er nogle af titlerne på Laura-bøgerne.
Bøger til børn over 8 år
Når børn er over 8 år så begynder de selv at kunne læse. Der er meget forskel på børn i denne alder. Nogle er bare hurtig til at lære at læse. Vi har samlet en masse Skoleklar – bøger, som kan træne barnet i at læse, skrive og regne. Det er bøger der møder barnet der hvor de er. Fx De små lærer – skriv og visk ud bøgerne er gode, da barnet kan skrive med en whiteboard touch, hvor efter de kan viske ud med en let våd klud.
Bøger til højtlæsning
Jeg har helt klar selv nogle favoritter, når det gælder højtlæsning. En af dem er ”Den lille bog om store følelser” af Ina Victoria Haller. Det er en bog der beskriver de forskellige følelser vi kan have. Som fx frustreret, vred og trist. Det er en bog som ligger op til dialog med ens barn. Kender han/hun selv til denne følelser og hvad kan man gøre, når man føler sådan?
En anden er ”5 min i godnat” - serien. Dette er små historier som kun tager 5 min at læse. Den findes både som julebog, med Disney eventyr, med Frost eventyr og med Peter Pedal historier.