Køb nemt med EAN nummer - Fri fragt over 999 kr. til DAO og GLS pakkeshop eller erhverv - Fragt fra 39 kr - 30 dages returret - Leveringstid: 1-2 dage - Afhent ordre i Viborg. Åben: man-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15

Motorisk legetøj

Motorisk legetøj

Motorikken er en af de vigtigste evner for mennesket. At vi kan bruge vores sanser i sammenhæng med vores muskler, så vi kan gøre det, som vi ønsker at gøre, er essentielt for at få hverdagen til at hænge sammen for mange.

Derfor er det vigtigt, at man udvikler sin motorik allerede fra barnsben af. Jo før man kommer i gang med at få stimuleret motorikken, jo større er sandsynligheden for, at man ikke bliver kluntet, efterhånden som man bliver ældre.

Der findes heldigvis masser af motorisk legetøj, som kan hjælpe med at stimulere børns motoriske egenskaber – og vi sælger det hele her hos Elverbørn.

Styrk dit barn med motorisk legetøj

Et barn har brug for at træne sin motorik. Dette kan være med til at forbedre barnets balance og generelle mod på livet, fordi en veludviklet motorik betyder, at man er mindre klodset og kluntet og dermed er mindre tilbøjelig til at falde eller på anden måde komme til skade.

Med motorik legetøj er der lagt op til, at barnet bliver stimuleret motorisk, samtidig med at det er underholdende. For de lidt ældre børn kan det være forskellige typer af legetøj som eksempelvis kroketsæt, sjippetove, sansebolde, rutsjebaner, jongleringsbolde, gynger, balancetrænere og meget mere.

Der er et væld af muligheder, når det kommer til legetøj til børn, der skal være med til at udvikle deres motorik.

Der findes også motorisk legetøj til baby

Men det er ikke kun de store børn, der kan nyde godt af motorik legetøj. Det er naturligvis også muligt at købe motorik legetøj til baby, som allerede fra barnsben kan blive stimuleret - og dermed forbedre udviklingen af de vigtigste sanser.

Det kan være alt fra tumlelegetøj (også kaldet skumlegetøj), som barnet kan lege med uden risiko for at komme til skade. Ofte er der nogle balanceelementer eller andet forbundet med tumlelegetøj, der udfordrer barnets motoriske evner og dermed er med til at hjælpe med at udvikle selvsamme.

Udover tumlelegetøj, så er der naturligvis også andet motorik legetøj til baby som eksempelvis små bolde med glimmer, byggesæt af skum, dyr og andet, der kan rulle. Det er også muligt at investere i gåvogne og meget mere.

Værd at vide om børns motoriske udvikling

Der er naturligvis intet barn, der udvikler sig ens, men der er nogle generelle ting, som man siger, at man med rimelighed kan forvente, at et barn kan gøre, når de når en vis alder. Vi forsøger her at give dig et overblik over, hvordan forløbet for børns motoriske udvikling som regel ser ud, og hvad du kan gøre for at hjælpe barnet på vej:

  • Ved 6 uger kan et barn følge noget med øjnene, det kan smile, det kan bruge begge arme og ben samt dreje hovedet fra side til side, når det ligger på ryggen.
  • Ved 3 måneder kan et barn vende sig efter en lyd, det kan holde øjenkontakten, det kan åbne hænderne samt kan hvile på albuer og underarme, når det ligger på maven.
  • Ved 6 måneder kan barnet følge ting på større afstand, kan strække sig efter legetøj, kan selv forsøge at flytte sig, ruller rundt og griber ting med hænderne.
  • Ved 12 måneder kan barnet være med i sociale lege, kan lede efter legetøj, som bliver gemt, kan kravle og kan sætte sig op.
  • Ved 2 til 3 år kan barnet tegne kruseduller, kan lægge de simpleste puslespil, kan hoppe, løbe samt gå op og ned ad trapper.

Hvis du gerne vil stimulere barnets motoriske udvikling, er løsningen at købe motorik legetøj, som passer til det motoriske trin, som barnet er på lige nu, og måske til det trin, hvor det er på vej hen. Dermed kan du hjælpe barnet med at forbedre de nuværende motoriske egenskaber samt med at udvikle nye.

Ideer til motorisk leg

Her finder du vores store udvalg af motorisk legetøj, der styrker dit barns finmotorik samt styrker balancen på en både sjov og lærerig måde. Du finder motorisk legetøj som bl.a. Bilibo skallen, som er en god balanceudfordring for dit barn, samt styrker og stimulere barnets fantasi. Du finder et hav af forskelligt legetøj, der styrker motorikken lige her. Se bl.a. også vores Balanco balancebræt, gymnastikbolde og meget mere.

Motorisk leg i haven

Det er vigtigt for børn i alle aldre at komme ud og bevæge sig, samt blive stimuleret motorisk. Det fremmer både barnets sundhed, indlæringsevne og sociale - og personlige kompetencer.

Især om sommeren skal de ud i haven og løbe rundt i bare tæer, så de rigtig kan mærke græsset kilde under tæerne. De kan boltre sig med at krybe, kravle, trille, hoppe, slå kolbøtter, snurre rundt, gynge, lege med mudder og vand, lave rytmer med skovlen på spande, udfordre balancen og meget mere.

 


  

Sjov med Gonge Riverstones

Gonge River stones er flade trædesten til motorisk leg!

River stones er inspireret af stenene i vandet. De skønne farver i Gonge River Stone-serien indbyder til leg. Trædestenene giver utallige muligheder for især udendørs lege såsom jorden er giftig, stopleg og hop fra sten til sten. Gonge River Stone kan nemt indgå i andre motoriske lege, og der kan bygges en spændende forhindringsbane med trædestenene.

Trædestenene kan anvendes til "jorden er giftig", balancetræning og meget andet.

Lav en sjov forhindringsbane med Gonge River stones!

 


  

Gonge gymnastik faldskærm til børn er leg og motion for hele kroppen!

Faldskærmen fra Gonge opfordrer til grupppeleg uden indbyrdes konkurrence.

En faldskærm er en skøn måde at udvikle fundamental fysisk koordination og motorik på. De mange anvendelsesmuligheder inspirerer både børn og voksne til sjove og rørige aktiviteter.

Faldskærmen er lavet af farverig, letvægts og brandhæmmende polyester, og med meget stærke håndtag. Faldskærmen har 6 forstærkede håndtag, og en diameter på 3,5 meter.

Svæv videre her!

Let fra jorden med faldskærmen

 


 

Tummelumsken i naturen

Gonge Tumletop, Tummelumsken, er en rigtig god motorisk udfordring!

Tummelumsken er så stor, at der er plads til to børn på én gang - så nu bliver det bare dobbelt så sjovt! Med blot en smule opfindsomhed har toppen uanede anvendelsesmuligheder.

Toppen fra Gonge kan bruges på traditionel vis til at sidde i og tumle rundt og rundt. Tummelumsken kan også vendes, og så den bliver til en bakke, som først bestiges og derefter hoppes ned fra. Kan den mon bruges som hat eller måske et skildpaddeskjold? Eller hvad med at tage toppen med i svømmehallen og bruge den som en båd?

Tumletoppen fra Gonge har en sikkerhedskant, så små fingre ikke kommer i klemme mellem kanten af toppen og underlaget. Denne motoriske top fra Gonge er fremstillet i et hårdt, slagfast og meget holdbart plastmateriale, der gør den anvendelig til både private og institutioner.

Bliv tummelumsk med tumletoppen!

 


 

Sjippetove med forskellige motiver på håndtagene - Sjov for både børn og voksne!

Sjipning er mest en pigeleg, men drenge kan også blive bidt af udfordringen, hvor det kun er kreativiteten, der sætter grænser.

Den mest velkendte sjippeleg må være at sjippe i bue; At sjippe i bue vil sige at sjippe i et langt tov, som andre holder. To personer svinger tovet, og resten hopper diagonalt i forskellige kombinationer. Når man er hoppet ud af buen, løber man rundt om svingeren, og er klar til næste hop. Køen af hoppere slanger sig derved rundt om buesvingerne som i et 8-tal. Fejler man i et hop, overtager man ”svinge-rollen”, og den nye hopper kommer bagerst i køen af hoppere. Den første hopper bestemmer kombinationen – som i kongens efterfølger.

Hvem kan lave de sejeste tricks eller sjippe flest omgange? Mulighederne er mange!

Sjip i sjippetov er sjovt

Varer 1-9 af 329

Side
pr. side
Faldende orden
  • På lager
    TILBUD
    Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Grøn
    Tilbudspris 19,00 dkk Normalpris 49,00 dkk
    Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Grøn
  • På lager
    TILBUD
    Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Gul
    Tilbudspris 19,00 dkk Normalpris 49,00 dkk
    Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Gul
  • På lager
    TILBUD
    Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Blå
    Tilbudspris 19,00 dkk Normalpris 49,00 dkk
    Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Blå
  • På lager
    TILBUD
    Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Rød
    Tilbudspris 19,00 dkk Normalpris 49,00 dkk
    Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Rød
  • PÅ FJERNLAGER
    Levering: 7 Hverdage Goki Sjippetov med træhåndtag 2,45 m - Lyserød
  • På lager
    TILBUD
    Skum Raket m. sugekop - 29 cm
    Tilbudspris 39,00 dkk Normalpris 49,00 dkk
    Skum Raket m. sugekop - 29 cm
  • På lager
  • På lager
    TILBUD
    Trommus Fingerbækken 5,5 cm
    Tilbudspris 29,00 dkk Normalpris 49,00 dkk
    Trommus Fingerbækken 5,5 cm
  • På lager
    TILBUD
    Trommus Rammetromme - Ø 20 cm
    Tilbudspris 79,00 dkk Normalpris 99,00 dkk
    Trommus Rammetromme - Ø 20 cm
  • Varer 1-9 af 329

    Side
    pr. side
    Faldende orden